Galehusligaen er et koncept, hvor der gives point for skøre ting der sker i de to øverste rækker i dansk fodbold. Der er ingen præmier, men vinderne er reelt set de største tabere.

Pointskalaen er fastsat af redaktionen, men inputs modtages gerne.

Sæsonen kører fra 1/7 til og med 30/6 og følger dermed fodboldkalenderen så vidt muligt.
Bemærk, at grundet den skæve opstartsdato, så starter vi med en halvsæson fra 1/1-2026 tom. 30/6-2026. Derefter køres der en hel sæson.

Lige nu er tabellen sat på med 0 point til alle hold. Der gives point fra 1/1-2026. Der skrives dog artikler allerede nu for at få noget fyld på siden.

Bemærk: Der gives også point hvis tingene sker i pokalturneringen, venskabskampe eller europæiske turneringer.

Point gives ud fra en skala som ser således ud:

Type Antal point
Affyring af romerlys eller anden pyro 1
Skør/vanvittig/dum/tåbelig udtalelse af spiller/leder til trykt medie eller TV 1
Fyring af træner/assistent 1
Ryge ud af europæisk turnering til en modstander, man burde være klart overlegen 1
Voldelig/dum opførsel af spiller i/lige efter kampen 2
Skør/vanvittig/dum/tåbelig udtalelse af spiller/leder på sociale medier 2
Officiel skør/vanvittig/dum/tåbelig udtalelse af klubbens SoMe-profil 2
Underskud ved aflevering af årsregnskab 2
Rødt kort til person på bænken 2
Tilskuerballade på stadion 3
Voldelig opførsel af spiller/leder fra bænken i/lige efter kampen 3
Tilsvining af anden klub (herunder også dets spillere/trænerstab/ledelse) via medier 3
Tilskuerballade uden for stadion 4
Intern skænderi via medier 4
Manglende reaktion fra klub på tilskuerballade 5
Nødvendig tilførsel af kapital for at overleve 5